You are currently viewing 4 grunde til at besøge Nordjylland på årets familieferie

4 grunde til at besøge Nordjylland på årets familieferie

Er det ved at være tid til, at I finder ud af, hvad der skal ske til årets familieferie, og tænker I, at det i år skal være en ferie, der foregår herhjemme i skønne Danmark? Så er I præcis som mange andre.

Der er nemlig flere og flere, der begynder at ligge de dyre charterferier fra sig for i stedet at nyde de skønne ting, som vores eget lille land har at byde på – og det er især noget, der gør sig gældende i Nordjylland.

Her er der nemlig 4 ting, der tiltrækker feriegæster.

1. Nyd lidt ekstra forkælelse og luksus i Skallerup

Her er der for det første tale om den ro, den luksus, den selvforkælelse og den afslapning, som der er at finde hos Skallerup.

Her er der tale om et center, som hele familien kan finde velvære ved, hvad end man gerne vil slappe af med en skøn spadag, hvor det ikke handler om andet end at nyde de varme bade og en god omgang massage, eller man hellere vil ud i naturen og mærke den friske luft mod huden bag på hesteryg, mens man rider afsted langs strandkanten.

Hos Skallerup er der noget for enhver, så book familieferie i Nordjylland her allerede nu.

2. En forlystelsespark der kan glæde både store og små

Det kan også være, at I er til masser af action og fart over feltet. Og derfor er det måske i stedet Fårup Sommerland, der trækker jer til Nordjylland.

Her er der sjov at opleve for hele familien, og derfor vil en dag i den skønne forlystelsespark helt sikkert være en god oplevelse for både store og små.

Der er vilde karruseller, der får det hele til at vende sig lige såvel, som der er mini-forlystelser til de helt små. Der er store legepladser, gode spisesteder, grillområder og et vandland, der i de varme måneder er et stort trækplaster.

3. Find alt fra shopping og god mad til det historiske og kulturelle i Nordens Paris

Og så er der jo også Nordens Paris – Aalborg. Her er der tale om en storby, der har alt at byde på. Det betyder, at I som familie kan nyde en dag med masser af shopping og god mad, mens I nyder det pulserende liv.

Men I kan også lade jer betage af det kulturelle, det historiske, det gådefulde eller måske det rolige og afslappende på nogle af de skønne, grønne områder.

4. I må aldrig gå glip af de smukke, nordjyskes strande – uanset årstid

Sidst men ikke mindst bør I nyde de nordjyske strande. Og det er lige meget, hvad tid på året, I vælger at tage til Nordjylland på familieferie.

Er det om sommeren, er der masser af ideelle badestrande, som børnene kan bevæge sig frit på uden frygt for høje bølger, understrøm eller store huller.

Er det om vinteren, er strandende smukke til lange gåture, mens der spejdes ud over havet efter skibe og ned i sandet efter skaller.