You are currently viewing Tag på en aktiv ferie sammen med din kæreste

Tag på en aktiv ferie sammen med din kæreste

Kan du og din kæreste godt lide at være aktive sammen? Så skulle I prøve at tage på en aktiv ferie, hvor I kan få pulsen op i fællesskab og skabe nogle gode minder. Der findes masser af aktive ferieformer, og det kan være alt fra trekking og cykelture til skiferier og klatring. Det handler blot om at vælge noget, som I begge vil synes er sjovt. Find inspiration her.

Tag på trekkingtur

Trekking er for mange det perfekte valg til en aktiv ferie sammen med sin kæreste. Det kan være lange, hårde ture, hvor I begge har mulighed for at udfordre jer selv, eller kortere ture, hvor I får mulighed for at se nogle af de smukkeste naturområder i verden. I kan eksempelvis tage på trekkingtur til Nepal, Borneo eller Amazonas.

Der er dog også gode muligheder for at tage på trekkingferie i Danmark, så I ikke skal rejse så langt. Her kan I opleve smukke skove, bakker, kyster og mange andre naturoplevelser sammen. Mulighederne er mange, og det kræver blot, at I medbringer en rygsæk, jeres grej og måske også et sæt fitness tøj.

Tag cyklen på opdagelse

Cykelture er også en fantastisk mulighed for en aktiv ferie sammen med din kæreste. Det giver jer mulighed for at se nogle af de mest spektakulære steder herhjemme og i udlandet samtidig med, at I får mulighed for at udfordre jer selv – og så er det en både miljøvenlig og billig rejseform, hvor rejsen bliver en del af oplevelsen.

En skiferie er perfekt til kærestetur

Skiferier er også oplagt som kærestetur, og det er en lidt mindre aktiv ferie, fordi der også er mulighed for at slappe af på hotelværelset eller i jeres hytte. En skiferie giver jer mulighed for at blive udfordret, samtidig med at I får en hyggelig oplevelse sammen. Og så kan det altså noget, at der er sne. Perfekt til hygge og afslapning om aftenen.

Tag på klatretur

Bjergbestigning lyder måske lidt som en ekstremsport, og det er det da også. Men det behøver slet ikke at være så actionpacked, for I kan også tage på klatretur. Der er ikke så mange steder i Danmark, hvor I kan klatre, men I behøver ikke at tage længere end til Sydeuropa for at finde spændende og udfordrende klatreruter.